1446

Ledermøde i Marstal Idrætsforening

Nyhedsoversigt
29. august 2011 - 11:52 af: Henning Groth Hansen

referat af ledermødet

Afholdt leder-/træner møde i MIF klubhus, onsdag 7. sept. 2011.

1. Velkomst ved næstformand Leif Knudsen

2. Kort præsentationsrunde

3. Indlæg ved kassereren, herunder foreningens økonomi og medlemsregistrering

4. Arbejdet i folkeoplysningsudvalget kort indlæg ved Lennart Mogensen

5. Formalia og fælles holdning til brug af klubhus/Ærøhallen/idrætsanlægget

6. Hvad står MIF for? Hvordan vil gerne opfattes af kommune, erhvervsliv, medlemmer…?

7. MIF - alkoholpolitik

8. Generalforsamlingen - hvordan giver vi den mere/bedre indhold, og hvordan styrker vi fremmødet?

9. Fælles kurser

10. 100 års jubilæet i 2015

11. Evt.



I alt 29 deltagere til mødet, repræsenterende såvel, gymnastik, badminton, bordtennis, old-boys samt fodbold afdeling – tillige med nyoprettet kampsports afdeling, under gymnastikafd.

1. Kort velkomst v/Leif Knudsen som har taget initiativ til mødet.

Formålet med mødet er at personerne mødes på tværs af foreningens afdelinger, vi får ’set hinanden an’ – får sat ansigt på, og at vi sammen kan arbejde med og måske forbedre/udbygge forcer og svagheder afdelingerne imellem.

2. Kort præsentationsrunde af samtlige fremmødte.

3. Herefter kort indlæg v/kasserer Henrik Bay Larsen omkring klubbens økonomi.

Introduktion omkring rekvisitioner til brug v/færgetransport.

Pt. mellem 7 – 800 medlemmer, medlemsregistrering kører OK, men det henstilles at ledere/trænere sørger for at få foretaget relevante til- og udmeldinger – dette af hensyn til opkrævning af kontingentet.

4. Information omkring FOU (kommunens FolkeOplysningsUdvalg) v/Lennart Mogensen, som ligeledes er udvalgets formand.Udvalget arbejder bl.a. med fornyelse af Ærø-ordningen, udfærdigelse af politikker osv.

Der afholdes i løbet af efteråret et inspirationsmøde hvor samtlige øens foreninger indbydes. Dette for at gøre opmærksom på udvalgets eksistens og fremme interessen for deltagelse i udvalget.

Inden pkt. 5 – 10 blev behandlet blev samtlige fremmødte opdelt i 4 grupper, for gruppevis kort at diskutere holdninger til de enkelte punkter. Herefter blev de ytrede holdninger opsummeret i forsamlingen.

5. Mulighed for at benytte/opsamle ydertimerne i Ærøhallen til samlet pulje - MIF betaler reelt halleje fra medio august til medio april – en stor del af disse haltimer benyttes ikke.

Fortrinsret til banerne på stadion (MIF, ØIE osv.)

Flere aktivitetstilbud i klubhuset – det må være et mål at klubben bruges så meget som overhovedet muligt.

6. Aktiv seriøs forening, klubben for bredden, med kvalitet i udbuddene. Vigtigt at klubben har et godt ry i omgivelserne. Klubben skal vise ansigt udadtil – evt. via Facebook.

7. Mener ikke der er et reelt problem omkring alkohol contra sport i foreningen. Der ønskes intet reelt forbud, men et naturligt forhold til alkohol hvor evt. fremtidige problemer omkring håndteringen tages i opløbet. Sund skepsis til tingene. Instruktion til ledere/trænere hvor foreningens holdning tilkendegives. Alkohol ifm. rejseri med ungdomshold bør, som hovedregel, undgås.

8. Generelt svært at gøre en GF ’spændende’ pga. den fastlagte dagsorden, men måske kan den seriøse og måske lidt kedelige del beskæres – tidsmæssigt ? Evt . flyttes GF til anden ugedag (pt. afholdes på fredage). Evt. spændende indlæg/indslag fra en ekstern. Brug for motivation af unge /medlemmer/forældre. Brug for at appellere til forældre og unge medlemmer som evt. kommende bestyrelses medlemmer osv.

9. Fælles kurser som dækker/vedrører alle afdelinger, ex. ”Coaching”, Idrætsskader, Førstehjælp osv.

Forslag om at der årligt afholdes 1 – 2 leder-/trænermøder som dette.

10. 100 års jubilæum 5. febr. 2015. Forslag om fejring primært for medlemmerne, evt. m/stort fælles arrangement for samtlige medlemmer i stil med som det blev gjort i Årslev. (Henning og Tanja undersøger nærmere). Gerne med en lille egenbetaling for deltagelse.

Forslag om en fejring over hele året, ex. med flg. tiltag: reception, gymnastik-galla, fodboldkampe, kæmpe bankospil, fastelavnsfest i hallen mv.

Der udfærdiges jubilæumsskrift – evt. med historiker tilknyttet.

Der nedsættes ad-hoc-udvalg til at arbejde med festligholdelsen

11. Ekstraordinær GF afholdes fredag 28/9 2011 – dette pga. ønsket vedtægtsændring omkring afholdelsestidspunkt for GF

Mødet slut kl. 20.35

Referent Gitte Brygger

Sponsorer